OVERALT OG INTETSTEDS
i anledning af Svendborgbanens 150 års jubilæum og Ringe som stationsby indbød Midtfyns Kunstforening og Ringe Bibliotek mig til at arrangere en stor fotoudstilling i bibliotekets Store Sal. Tak for udfordringen. Jeg har haft frie hænder til at fortolke temaer, der har relation til det at rejse. Jubilæet blev fejret i Ringe by den 19. september 2026 – hvor der også var fernisering på udstillingen.
Den polske forfatter, Olga Tokarczuk skriver i sin roman ”Rejsende” – her frit gengivet:
Herskeren udøver sin magt
over det uforanderlige og stillestående
Står du stille, griber han dig
Idømmer fast bopæl, prioriteter og dogmatiske tankesæt
Bevæg dig. Bøj dig. Vug. Spring. Gå. Løb. Dans eller Flygt
Gør dig fri
I samme roman fandt jeg mere konkret inspiration til projektet:
Når jeg begiver mig på rejse, forsvinder jeg fra landkortet.
Ingen ved hvor jeg er
Er jeg der hvor jeg er på vej fra, eller er jeg der hvor jeg er på vej hen?
Findes der et midtimellem?
AT REJSE MED KAMERAET
Jeg rejser meget gerne med tog. Jeg har i de senere år været Europa rundt et par gange på Interrail. Toget giver frihed. Ingen trættende motorvejskørsel. Ingen besvær med parkering. Og ikke bundet af at skulle tilbage til bilen igen. Med toget kan man opleve værdien af langsommelighed. Man kan møde mennesker. Man kan sanse landskaber og byer i forbifarten. Man får sjælen med. Frihed frem for hastighed.
Når jeg rejser, har jeg meget lidt fotogrej med. Et lille kompakt kamera og en smule tilbehør, der kan være i en lille skuldertaske sammen med en regnjakke. For mig handler fotografi ikke om en masse udstyr. Det skal være nemt at bevæge sig og hurtigt at bruge.
Jeg bærer altid mit kamera synligt fremme, så enhver kan se, at jeg er fotograf.
Kameraet er fantastisk til at hjælpe med at se, opleve og møde mennesker. Jeg tænker i billeder, ser mærkværdigheder og har nem kontakt med fremmede mennesker. Jeg giver noget af mig selv, og får ti fold igen. Alle elsker opmærksomhed – og kan man få større opmærksomhed en at blive vist interesse af en fremmed, som indleder en samtale med: Hej. Jeg hedder Peder – hvad er dit navn?
Jeg vil tage dig med på en rejse. Jeg vil vise ting, der kan ske, når intet er planlagt på forhånd, når øjne og ører er åbne – og kameraet parat. Når tilfældet råder og ikke der ikke en guide til at fortælle, hvor man skal vende næsen hen og hvad man skal tro og mene.
Oplevelserne er delt op i emner: Bevægelse. Spor. Arkitektur. Indtryk. Møder på rejsen.
Fotografiernes titler angiver hvor i Europa vi er. Til nogle af billederne er der føjet små anekdoter.
God Rejse…
BEVÆGELSE
Foto: 09 Barcelona i Spanien
Siesta ved kunstmuseet Macba i Barcelona. Pludselig ser jeg for mig et ikonisk fotografi af Cartier-Bresson på den døsige og ellers folketomme plads. En mand der løber hen over en plads. Jeg fik min version af billedet.
Senere spurgte en gæst på en udstilling om jeg vidste, hvad der står på graffitien på muren bagved: Nej – mit spanske er ikke så veludviklet. Men der står: ”Sammen kan vi stoppe AIDS” Et værk fra 1989 af den amerikanske pop- og graffitikunstner Keith Haring, der senere døde af AIDS.
Sådan forærede intuitionen mig to referencer i kunstverdenen i ét billede.
SPOR
ARKITEKTUR
Foto: 29 Rudme Station
Arkitekturen omkring jernbanerne er sine steder storslået og imponerende. Andre steder er arkitekturen forsvundet. Sådan er det gået på Rudme Station her på Svendborgbanen.
Fra 1955 til 1960 stod jeg i lære i Rudme Brugsforening lige over for stationen. Da havde Svendborgbanen lige rundet 75 år – var altså halvt så gammel som nu.
Der lå en fin stationsbygning med ventesal og billetkontor med tal-her rude og karrusel hvor små pap-billetter og penge kunne skifte hænder. Der var også postkontor, hvor Mads Post og Poul Post sorterede breve m.v. inden turene på cykel gik rundt i sognet. Ved perronen var et pakhus, hvor Poul Portør herskede. Hans uniform var kasket og blå kittel.
I den ene ende af stationsbygningen var en fin lejlighed til stationsforstander Rasmussen med familie. De havde også en lille gård og vaskehus.
I god tid inden et tog skulle ankomme iførte Rasmussen sig sin sorte uniformsjakke og kasket inden han trådte ud på perronen, tjekkede tiden på sit lommeur og drejede på håndtagene, som ved et sindigt wiretræk hejste bommene ned ved overkørslen. Hvis stationsforstanderen ved sjældne lejligheder ikke var der til at betjene bommene, klarede Poul Portør dette betroede arbejde.
Den trafik, der måtte være mellem Volstrup og Rudme stoppede en rum tid. Godstoget med damplokomotiv – slæweren – holdt længe på stationen. Den ugentlige hovedordre til brugsen kom i en lukket godsvogn. Alle varerne skulle håndlæsses over på stationens store fladvogn som Poul Portør og jeg hjalp hinanden med at trække over stationspladsen og ind i brugsens vognport.
Der skulle måske også rangeres en godsvogn ud på ladesporet hvor foderstoffen havde lager og kontor i en rød pakhusbygning,
Når alt var klar fløjtede Rasmussen tre toner med togfløjten og gav afgangssignal med sit spejlæg til lokomotivføreren. Slæweren prustede af sted, og trafikken kørte igen mellem Volstrup og Rudme.
INDTRYK
Foto: 05 – 33 – 46 Klimademonstration i Vannes i Bretagne
Under FNs klimakonference COP26 i Glasgow i 2021 var der klimademonstrationer overalt. Det var der også i Vannes i Bretagne. Det med klimaet indskrænkede sig her til et lille bord med salg og forklaring om velsignelsen ved økologiske grøntsager. Ellers var havnearealet en stor fest – og klimademonstrationen var konverteret til en frihedsdemonstration. Bretonerne, der har slægtskab med Wales og Cornwall på den anden side af kanalen har eget sprog og eget flag. Og Bretonerne ønsker inderligt at løsrive sig fra al indflydelse fra Paris.
MØDER PÅ REJSEN
Foto: 42 Maria i Kulturhuset i Luleå i Norrbotten i Sverige
Ude i Luleå er der regn, kulde og blæst. I Lange lige gader lever folk, der skutter sig og haster af sted.
Kulturcentrets café lokker indenfor til en kop kaffe. Der sidder bare én gæst. En ung studerende med sin dator, måske i gang med en eksamensopgave. Hejsan, siger jeg og nævner lidt om regn og blæst. Det får hende, Maria hedder hun, til at fortælle.
For 400 år siden flyttede Luleå ud til denne plads ved fjorden, hvor vanddybden er stor nok til udskibning af malm fra Kiruna. Byens vise fædre engagerede en berømt italiensk arkitekt til at lave planen for den nye by. Han anlagde et grit af lige gader, vendende i den fremherskende vindretning, så der kunne blæse kølighed og frisk luft fra fjorden ind i gaderne. Derfor er Luleå altid kold og blæsende, forklarer Maria.
© Peder Fredskild 2026
Billederne kan købes.
Se priser og betingelser her.