FOTOGRAFI FORTÆLLER
Jeg har valgt fotografier, som er indfanget på mine ture. Uden bagtanke og uden bevidst formål. Fotografierne er taget intuitivt. Fordi objekterne var der i nuet. Fordi de talte til mig.
For det meste bliver fotografier brugt til at illustrere stemninger, følelser og handlinger. Her har jeg forsøgt det omvendte – at lade fotografierne fremkalde stemninger, følelser og måske handlinger. Sådan er afsættet for at skrive små tekster.
Nye perspektiver. Nye sammenhænge. Ny aktualitet. Men fotografierne er stadig de samme. Konkret afbildning af ofte banale situationer i et eksakt øjeblik. Vist som kameraet har set objekterne – uden manipulation.
De tekster, jeg har skrevet er ikke fortolkninger af billederne. Det er historier, formet over de associationer, der er dukket op. Tanker, der har trængt sig på, når jeg har givet mig tid.
I forbindelse med udstilling af billederne udgiver jeg et katalog, hvor der også er plads til, at du kan notere dine ideer og tanker. God fornøjelse.
Peder Fredskild
© Peder Fredskild 2019
UDSTILLINGER
Udstillingen FOTOGRAFI FORTÆLLER har været vist:
2019 i Lyng Kirke ved Fredericia
2019 i Sulelængen Magtenbølle
2020 ved Fredens Kirke, Svendborg
BILLEDERNE KAN KØBES
Se priser og betingelser her.
Vestkapp, Norge 2014
Pokaler
Det er jo en slags vanvid, når forboldtosser helt hæmningsløst fejrer deres holds få sejre. Se nu her på Vestkapp – Norges vestligste punkt. Højt på fjeldet, hævet over Atlanterhavet og placeret så dårskaben signaleres helt til Amerika. Her har voksne mænd i deres overmod og pengerigelighed bygget en gigantisk fodboldpokal. Måske hylder mændene sejre, ingen rigtig har lagt mærke til. Måske skal fallossymbolet afskrække alt for selvbevidste typer fra at fristes til indtrængen.
Fårene har bevaret fornuften. De nyder græs og urter krydret af Atlantens friske havluft. Får er fredelige og kloge dyr.
Bundgarnspæle på Torø 2018
Naturens ånder
Nogen gange overvælder naturen med en særlig følelse. Solen, havet, vinden og planterne. En nærmest religiøs oplevelse. Den form for religiøsitet dyrker de oprindelige folk rundt om i verden.
Ja, det er jo indlysende, for de lever i og af naturen.
For de nordamerikanske indianere gennemsyrer ånder og hemmelighedsfulde væsener universet i form af dyreskikkelser, vejrforhold som vind, regn og torden, dyrenes herskere, landskaber som træer og bjerge og himmellegemer – solen.
Indianernes ritualer viser naturen respekt og opmuntrer dens ånder til at hjælpe stammen til det gode liv.
Graffiti I sand på Rubjerg Knude 2016
Ørkenvandring
Jeg var naiv nok til at tro, at menneskene ville blive klogere. Det måtte da være indlysende, efter myrderier igennem to verdenskrige. Trusler om udslettelse gennem den kolde krig. Og endelig optimismen ved murens fald. Nu måtte vi have fået nok.
Men visdom er er blevet helt usædvanlig. Vi er heller ikke blevet klogere. Bare mere kyniske, egoistiske og magtsyge. Grusomhederne fortsætter. Millioner lider og flygter fra rædslerne. Frygten breder sig også til vores fredelige og forkælede del af verden. Nu indgår selv klodens evne til at rumme vores form for liv i det brutale spil om rigdom og magt.
Vi må stadig vandre gennem ørkensandet mellem ruinerne. Og vi må huske at nyde livet i de små oaser, der dukker op – naivt afsondret fra ørkenens barske virkelighed.
Flis på Assens Havn 2018
Bag de høje bjerge
I det ukendte lokker eventyret. Jeg har forceret bjerge, set fremmede lande, anderledes mennesker og mærkelige kulturer. Det har slået mig, at det fremmede i virkeligheden ikke er så anderledes, som det ser ud. Mennesker spiser, sover, elsker, arbejder, leger og bruger kunst til at fortælle om livet.
Med den indsigt ser jeg, at eventyret findes lige der, hvor jeg er i nuet. Hvor jeg kan mærke solen, se bierne i blomsten, høre fuglene i skoven og favne min elskede. Hvor jeg kan glædes ved at fortælle et langt livs historier for mine nærmeste – så længe de gider høre på mig. Jeg kan deltage i mine børn og børnebørns bekymringer og glæder. Se livskraft, frygtløshed og energi til at betvinge høje bjerge.
Og jeg kan allermest glædes ved den ny generations umiddelbare optimisme og tro på tiden, der kommer. Her findes mit sande eventyr.
Kanon på Langelandsfortet 2019
Reptilhjernen
Det er jo både primitivt og banalt, når store mænd fører sig så voldsomt frem for at tilfredsstille deres egen egoisme og trang til dominans. Føre sig frem og vise verden, hvem der har det største missil.
Reptilhjernen er tilsyneladende den del af hovedet, der fungerer mest effektivt på mennesket. Den del, der impulsivt og stærkt styrer dyriske handlinger: At æde, at forplante sig, at eje, at slås og at styre verden.
Ak ja.
Halmstak ved Lundsbjerg 2017
Folkeeventyr
Det ligger tungt og urokkeligt med sine kløer og gevækster boret ned i undergrunden. Som fra eventyrenes monstre siver der svovl, flammer og giftige dampe ud af kropsåbninger og gennem sprækker i skællet hud. Monsteret indfanger, indespærrer og undertrykker skønhed, renhed og kærlighed under sin skal af destruktiv ækelhed. Uhyret holder sig i ro – simulerer død. Men det er i ledtog med den sidste fede hersker. Monsteret er et redskab for herskeren, der med selvtilfredse, manipulerende løgne dikterer fra sit purpurfarvede leje i guldsalen. Han pisker de svage, voldtager de smukke, dræber rivalerne og udnytter de sleske medløbere i sit spil om magt over destruktionen. De sleske modtager lunser, udmålt i grådighedens valuta. Endnu ser vi solen stå op. Pøblen holder sig forskræmt i ro. Fedtet ind i friture og templernes muzak. Ridderen på den hvide hest er spiddet. Han er drevet af begær efter det halve kongerige og natten med den dydige skønhed. Frelserens virile livskraft er kastreret af #MeToo.
Kemikaliedunk ved Holte 2017
Dialekt
20 liter koncentreret effektivitet. Mærket med dødningehoved og gule trekanter. Faren understreger effekten. De kalder det herbicider, fungicider og insekticider. Præcise ord, som bønder kender. De doserer med matematisk præcision for at få effekt. Dosis-respons kalder de det. De taler om sulfonyl-ureaer, der forhindrer dannelse af essentielle aminosyrer. Bønder taler deres egen dialekt. De taler om plantebeskyttelse. Beskyttelse af markernes uendelige monokulturer. Bønderne skaffer udbytte. Udbytte til at leve det gode liv – lige nu, forstås.
Er de 20 liter koncentrerede effektivitet gemt eller glemt her i grøftens mangfoldighed? Det ved vi ikke. Det er plantebeskyttelse blandt de vækster, der bekæmpes. Dunken står der som et monument. Et skrig, der høres længe efter at monumentet er smuldret og herbiciderne usynligt spist af muld og sand. Om tusind år er det en hilsen fra før den tid, hvor mangfoldige vækster igen piblede frem og skabte harmoni blandt bøndernes andre nytteplanter.
Reklamer på Stengade 2015
Terror
Bundterne er snøret stramt af pakkemaskinernes bånd. Budskaberne er presset inde som terrorbomber, der venter på detonation. Placeret af budcentralens stikirenddreng. Bagmændenes intetanende lakaj har anbragt sin last strategisk på hvert hjørne af Stengades sten. Tæt ved kanten placerer han bomberne, så biler, cykler, elscootere, løbehjul og stjålne indkøbsvogne kan passere som de plejer. Stakke af indsnørede ugeaviser og reklamer. Stablet som skulpturer. Skarpe i formen og løst modelleret. Impressionistisk i udtrykket med flygtige farvestrejf fra reklamernes farvetryk og flagrende bevægelighed ved vindens leg med emballagens kulørte plastfraktioner.
Inde i de skulpturelle manifestationer gemmer terroren sig med løgne og usle tilbud. Omsvøbt af hyggesnak om smoothies med spinat, trimning af små pelshunde og fordringsløse beboermøder. En slags hypnose, der bringer dig helt i ro, sløver din frie vilje og fritager dig for bekymringer om forbrugets byrde og meningsløshed. Du er et føjeligt offer.
Graffiti på bunker i Nymindegab 2014
Det fuldkomne demokrati
Anarki er en reaktion, der kan opstå, når demokrati forfalder i magtfuldkommenhed og nepotisme. Når demokrati handler mere om magt end om mennesker.
Anarki er ustyrligt og kan opleves kaotisk. Det opstår nedefra blandt dem, der vil noget andet – eller i hvert fald ikke vil der, hvor vi er på vej hen.
Anarkister vil tilkæmpe sig fuldstændig personlig frihed uden styring af autoriteter. Det fuldkomne demokrati. Måske er jeg anarkist.
Solafskærmning i Tommerup 2017
I det skjulte
”Du må ikke lyve, men der er heller ingen grund til at rutte med sandheden”.
Det er en kendt læresætning for den, der har gang i lyssky affærer eller bissede tricks. Folk, som helst vil bevare den pæne facade.
Men kønt er det nu ikke, når læresætningen kommer før moralen.
Våd serviet ved Høgsholt 2017
Et væsen
En fantasiskabning, jeg ikke kan regne ud, hvor kommer fra. Måske en fremmed fygleart, jeg ikke før har bemærket. Landet pladask for mine fødder.
Mon væsenet er i live? Kan væsenet krybe eller flyve? Kan det være en mutation med farlige egenskaber?
Eller måske er det et rumvæsen, jeg overhovedet ikke forstår. Et væsen, som lever sit eget mystiske liv.
Jeg ved det ikke, men tænker pludselig på, hvordan ordene passer på andre væsener: skattevæsen, bankvæsen, socialvæsen.
Underlige væsener.
Afspærring ved Tommerup 2017
Autoriteter
Den, der spærrer for mig, tiltager sig autoritet. Et råb. En standsende arm. Et bånd af plast. En udspændt snor. Det stopper mig. Jeg passerer ikke grænsen. Jeg løfter ikke først den ene fod og så den anden for at skræve over og gå videre. Hvorfor lader jeg mig stoppe af dette ingenting? Er jeg bange for autoriteten? Eller bare autoritetstro? Er det respekt? Respekt for hvad? Er det min opdragelse til orden og hensyn? Men hvem er autoriteten?
Når jeg undersøger hvorfor og hvad det er, jeg skal holdes uden for, får jeg ingen svar. Når jeg går til overordnede instanser, får jeg ingen svar – eller nonsens tale. Ingen står frem, og jeg finder aldrig ud af, hvem der holdt mig tilbage. Hvem er autoriteterne egentlig? Hvad opnår de? Magt – over hvem? Anerkendelse – fra Hvem? Rigdom – til hvad? Jeg er magtesløs over for den autoritet, jeg ikke kender. Nu vil jeg gå mine egne, frie veje.
Ar på træ i Båring Skov 2014
Nøgenhed
Der var en gang, hvor vi opførte os lidt mere naturligt, end det sker nu om dage. Nu bliver nøgenhed mange gange seksualiseret eller brugt i performances, der skal demonstrere forskellige afarter af seksualiteten – måske helt egoistisk at give udøverne en kort, men iøjnefaldende opmærksomhed og fem minutters berømmelse.
I de tider jeg kan huske, var nøgenhed naturlig på stranden, på sommerlejre og i mange sociale sammenhænge. Det var mere naturligt end opsigtsvækkende. Selvfølgelig var seksualiteten der. Heldigvis. Og unge par kunne finde på at synliggjorde deres glæde ved hinanden ved at skære tegn og symboler i træernes bark.
Nu bærer gamle træer ved stranden arrene efter kærlighedens ritualer. Træerne har udviklet elskovens tegn til intime detaljer, der erindrer os om ungdommeligt frisind.
Regnjakke på Torø 2019
Hængt til tørre
Vasketøj, der er hængt til tørre. Det synes jeg er smukt med sol, sommer og frisk vind. Se, hvordan tøjet bevæger sig, så det danner fantasifulde former. Kontrasten mellem store lagener og undertøjets små figurer. Og duften, der kommer ind med det rene vasketøj. En duft af blomster, græs og fuglefløjt. Jeg nyder at mærke det nyvaskede lidt ru og friske sengetøj mod min nøgne krop.
Isinger, der er hængt til tørre på en snor i vestkystens ramsaltede vind. Tørre jyder. For os indlandsboere er det et eksotisk syn. En underlig måde at konservere sin mad på. Men det fungerer, selv om duften ikke er romantisk, når vi kommer tæt på. Og så tænker jeg på en servering på Esbjergs bedste hotel. Der er tørre jyder blevet til bakskuld. Ristet i smør. Duften herlig ved den hvide dug, og smagen vidunderlig med en god øl og porse-brændevin.
Jeg kan huske, at Søren Pind blev hængt til tørre af et flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Det er hvad der kan ske, når en person fremsætter rabiate meninger – måske på en måde, der opfattes provokerende. At blive hængt til tørre er at blive udelukket fra det gode selskab. Sådan en tørreproces efterlader en dårlig lugt af egoisme og magtkamp.
Snoremand ved Tommerup 2017