GALLERI BZ
Hr. Værk lavede Popup-udstilling med 12 kunstnere i en forlængst forladt og vandaliseret kontorbygning et sted i det sydvestlige Odense.
Begivenheden fandt sted lørdag den 18. maj 2019.
Her er mit bidrag til udstillingen:
Min fotodokumentation fra stedet
ARKÆOÆOGISKE FUND
Se nærmere på planchens billeder her:
SOM ØJET SER
Se nærmere på planchens billeder her:
SOM HJERTET SANSER
Se nærmere på planchens billeder her:
Billeder fra POST CULTURA var også med. Dem finder du her…
Begivenheden blev omtalt i OTOWN:
Jespers galleri var smukt og smadret
I går åbnede og lukkede Jespers Galleri BZ i en forlængst forladt og vandaliseret kontorbygning et sted i det sydvestlige Odense.
”Jeg finder en charme ved forladte steder. Jeg ser noget smukt, når andre ser noget, som ikke længere er brugbart, ja, måske bare noget svineri,” siger den 30-årige Jesper, som kalder sig selv Hr. Værk, når han laver akrylmalerier, akvareller, graffiti og installationer.
”Jeg synes, bygningen fortæller en historie i sig selv. Først har der siddet kontormus i mange år og handlet. Så er de rykket ud og har ladet den stå tom. Så er nogle unge vandaler rykket ind og hærget hvert eneste rum. Og undervejs ser det ud til , at der også har været nogle tyveknægte på jagt efter kobber, for alle loftsplader er revet ned,” siger Jesper, som er uddannet pædagog.
”Jeg synes tit, der er mere sjæl og historie i de gamle, forladte steder end i de nye bygninger. Derfor synes jeg også, det er et fedt sted at lave et midlertidigt galleri her i bygningen,” siger Jesper, som understreger, at hverken ham eller de andre 11 kunstnere har brudt døre op eller ødelagt noget som helst, men blot lånt bygningen nogle timer.
”Vi har ikke råd til at leje udstillingslokaler, og mange af os er ikke anerkendte nok til at være på gallerierne. Men jeg er lykkelig for resultatet og opbakningen blandt kunsterne,” siger Jesper, som regner med at lave flere lignende galleri-events i fremtiden, som vil blive annonceret på hans FB-profil.
De deltagende kunstnere:
Nicolaso Dyrehauge Olsen
Holger Klintholm
Johan Grønlund Arndal
NMAAR
Pearlsforpigs
Eline Blunert
Henrik Noer
Peder Fredskild
Jesper J.H – Hr. Værk
Danni Storm
Dan Eskekilde
Anton Fyrst