AF SPORET – EN VANDRING GENNEM LIVET

© Peder Fredskild 2018

Vandring og fotografering 2017. Alle fotooptagelser er foretaget på den nedlagte jernbane mellem Tommerup og Assens – og i nærmiljøet omkring jernbanen.

Se også teksten nederst på siden…

#1 FORVENTNING

#2 MELANKOLI

#3 OPTIMISME

#4 FASTE NORMER

#5 LEG

#6 ALVOR

#7 ALMINDELIGHED

#8 ENDELIGT

AF SPORET

Kan man lave billeder, hvor der nærmest ingenting sker?

Benspændet og udfordringen er en nedlagt jernbane mellem Tommerup og Assens. 28 km skinner uden tog. Befærdet af ingenting – og dog mødes enkelte pensionister, familier på skinnecykler og motionister.

28 km med udsigt til svinefarme, uendelige kornmarker og grønne tunneller gennem skovtykninger.
Skjuler sporet historier, som vil fortælles?

Det er udfordringen. At sætte sanserne og nysgerrigheden på prøve. At gå turen med et lille kamera.

Frem og tilbage. I små etaper med tid til at opleve og se, om der er noget at komme efter. Her ude, hvor sporet viser huse, nedlagte stationer og landsbyer fra vrangen. Hvor landskabet er så stort og smukt, at det forekommer kedsommeligt. Hvor hundelufterne smiler og siger ”hej” med venlig ligegyldighed.

Vandringen, rytmen og eftertænksomheden blev som en vandring gennem livet. Ligesom i virkeligheden kom indtrykkene uden struktur, men lidt efter lidt viste der sig associationer til tilværelsens sving med op- og nedture: forventning – melankoli – optimisme – faste normer – leg – alvor – almindelighed – endeligt.

ZINES

I forbindelse med udstillingen har jeg udgivet små håndlavede zines. Hvert hæfte indeholder 10 fotografier fordelt på 18 sider 24×16 cm. Hvert hæfte tager udgangspunkt i et tema fra udstillingen. Se hæfterne her.

UDSTILLINGER

Udstillingen AF SPORET er vist:

2017 udvalgte billeder i Levins Hus, Faaborg
2017 udvalgte billeder ved Kunstnertræf Faaborg 2017
2017 udvalgte billeder på Galleri Engholm Middelfart
2018 hele udstillingen på Kunstruten på ODEON – Odenses ny Kultur og Koncerthus
2018 – august-september på Ringe Bibliotek. Store Sal
2018 – oktober på Tobaksgaarden – Kulturhuset i Assens. Dankvart Dreyer Salen

BILLEDERNE KAN KØBES

Se priser og betingelser her.